Topikeramik er et lille hobbyværksted, hvor jeg laver keramik i min fritid. Alt laves i hånden og brændes i egen keramikovn.
Keramikken er lavet som stentøj, hvilket betyder at det er stærkt og tæt og derfor tåler opvaskemaskine, varme og kulde. Krus holder sig smukke ved daglig brug, og dyr mm kan stå ude året rundt.
Jeg laver lidt af hvert, får nye ideer og inspireres af, hvad jeg ser, i naturen, hverdagen og i leret når jeg arbejder med det. Jeg laver også gerne keramik efter ønske, hvis jeg kan mærke det er noget jeg har lyst til at lave.
Jeg håber du vil se dig omkring på min webshop, og også gerne besøge min lille selvbetjeningsbutik på Kobberupvej 3, Mejrup, 7500 Holstebro